Afdelinger
Se vores video

VELKOMMEN TIL NORDJYSK BØRNE-UNGECENTER

Fonden Nordjysk Børne-Ungecenter er stiftet med det formål at yde støtte og omsorg for børn, unge og voksne indtil 35 år, som er eller har været anbragt eller skal anbringes på/visiteres til tilbud uden for hjemmet. Formålet opnås ved drift af børne og unge hjem og bosteder.

Fortrinsvis iht. §66, §107, §76 og §85.

 

At stoppe den negative cirkel

Fonden Nordjysk Børne-Ungecenter, NBU, er et tilbud om at stoppe den negative cirkel, løsne op for barrierer og give mulighed for en frisk start med de rette individuelle vilkår. Vi arbejder ud fra KRAP og ser den unge ud fra et ressourcefokuseret perspektiv. Vi følger, udfordrer og støtter den personlige udvikling.

NBU er et børne og unge hjem, beliggende i Nordjylland, som er dedikeret til at give en tryg og hjemlig base, mens de er på gennemrejse. Hos NBU er trivsel og hjemlige rammer i højsædet, og beboerne får mulighed for at bo i et miljø, hvor de kan føle sig velkomne og støttet i deres udvikling. Bostedet har et engageret og professionelt personale, der er til rådighed for at hjælpe beboerne med alt fra praktiske opgaver til personlige udfordringer. NBU er et sted, hvor unge kan opleve en positiv forandring i deres liv og få den støtte, de har brug for på deres rejse.

Målgruppen

Nordjysk Børne-Ungecenters målgruppe omfatter børn, unge og unge voksne, der kan have været udsat for forskellige opvækst relaterede og/eller medfødte udfordringer omkring den følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling. Vores børne og unge hjem og botilbud er beliggende i Nordjylland; nærmere bestemt i Jammerbugt, og er kendetegnet ved, at der er hjemlige, trygge rammer.

Miljøskifte for børn og unge

Gennem et veltilrettelagt miljøskifte får udviklingstruede børn, unge og voksne mulighed for at udvikle deres potentialer fuldt ud.

Vores tilgang er, at de stabile, veldefinerede og positive rammer skaber grundlag for indlæring, udvikling og bæredygtige livsværdier, som bl.a. tager udgangspunkt i den pædagogiske tankegang KRAP.

PIPALUKS REJSE

Pipaluk har altid følt sig anderledes, men er nu et sted, hvor hun nu kan tillade sig selv at være en del af "normalen". Pipaluk har profiteret af, at vi har troet på hende, når hun ikke selv gjorde. Pipaluk er enormt beskrivende, og er gennem årene, blevet super god til at sætte ord på hvad hun føler. Pipaluk er en af de efterhånden mange unge mennesker, vi har hjulpet på vej ind i deres ungdoms og voksenliv.

Kig med på hendes rejse her.

Afsnit 1

Afsnit 2

Afsnit 3