Beboernes historier

STU et godt sted at være, et godt sted at lære. Det ordsprog passer for mig, rigtig godt på stedet her. Før jeg kom her, var jeg en meget urolig og indadvendt skole elev, som ikke havde mod eller overskud til at lære noget som helst. Men i den tid som jeg har været her, har jeg fået ro og støtte, så at jeg nu har fået mod på at lære noget nyt, og overskud til netop at gøre det.

For det er det, det her sted kan, de lærere og pædagoger som er tilknyttet det her sted, har altid overskud til at lære fra sig, om det så er på det faglige plan eller på det personlige plan. For mit vedkommende, har det at vi har musik har på stedet, hjulpet mig mere end hvis jeg bare skulle sidde og kigge ned i en bog.

For to år siden kunne jeg ikke se hvad min fremtid indebar mht. uddannelse, men med den rette støtte og hjælp har jeg nu fundet min vej frem og jeg ved hvad jeg gerne vil om et år.

Min tid på Tranum Enge har været en stor milepæl i mit liv, og det kan jeg sige fordi jeg nu flytter herfra. Tranum Enge er et sted, hvor der altid er plads til at udvikle sig, og altid hjælp at hente hvis man er klar til at modtage den. Da jeg flyttede på Tranum Enge var jeg et meget rodløst barn, som ikke stolede på systemet. Nu hvor jeg ser tilbage, kan jeg se at alt hvad jeg havde brug for var at være et sted hvor voksne mennesker havde tid og overskud til at skabe et hjem, med tryghed og omsorg. Et sted hvor der altid er tid til et godt grin, eller en varm krammer.

Så alt i alt er Tranum Enge et sted hvor man kan få den hjælp som man har brug for, når alle andre har givet op.

Da jeg startede i skolen, som hører under NBU (Nordjyske Børne Ungecenter) var jeg meget nervøs, for hvordan folk tog imod mig, men de var alle sammen gode til, at tage imod mig. Jeg oplever at der er plads til alle, med hver deres problematikker, der INGEN der bliver holdt udenfor. Der er altid godt humør når man møder i skolen, så ens dag bliver kun bedre, end man forventede. Der er tit turer ud af huset, som vi unge er med til at bestemme. Hvis man går i stå med en opgave, er der altid nogen der er klar på, at hjælpe en, så man kan komme videre.

Det gode ved lærerne er, at de er ærlige overfor en, så man kan blive vejledt til om hvordan man skal takle forskellige situationer. Hvis man har brug for en snak, er de altid klar til, at lytte. Der er sommetider udviklingssamtaler om hvor meget man har rykket sig. Det kan omhandle fagligt, personligt og socialt, i forhold til da man startede, og hvad der skal fokuseres på frem over.

Før jeg kom på Nbu-skolen var jeg en meget stille og indelukket pige. Efter jeg er startet her, er jeg blevet meget mere social og snakker meget mere, og er blevet mere glad. Jeg ser altid frem til at komme i skole, fordi jeg ved at alle acceptere alle, og der er plads til at man kan gøre de fleste af de ting, man har lyst til.

Man får den hjælp man har brug for, hvis man har det rigtig svært med sine fag eller personlige problemer. I fremtiden ser jeg at jeg har fået min 9 klasse, og er i gang med en uddannelse.

Før jeg startede på NBU-Skolen, var jeg meget fraværende i timerne og gad ikke rigtigt lave så meget på grund af, timerne var for lange og fordi, at jeg ikke kunne koncentrere mig så lang tid. Men efter jeg kom på NBU-Skolen, er jeg begyndt at følge mere med fordi, At jeg må tage pauser når jeg har behov for det, og det gør det nemmere at arbejde en stor del af dagen, og jeg er også blevet bedre fagligt.

Jeg gennemførte min eksaminer efter utrolig mange nedelag på de tidligere skoler. Når jeg er færdig her, vil jeg utrolig gerne starte på Tech College i Aalborg som dyrepasser.

Jeg har Været ved NBU i omkring 8 år. Før det boede jeg ved en plejefamilie, som jeg var rigtig glad for. Men min plejefar blev alvorligt syg og jeg kunne ikke bo hos dem mere. Jeg kom til at bo på Tranum Enge, og i starten ville jeg ikke være der. Jeg stak af mange gange, og jeg var meget vred på personalet og de andre beboere. Men selvom den første tid var meget svær fik jeg det alligevel langsomt bedre. Det var som om, der kom styr på tingene og jeg begyndte at stole mere og mere på personalet. For et par år siden flyttede jeg i egen lejlighed inde på Hanbohus, og det var og er jeg stadig meget glad for. Jeg synes der blev mere ro på da jeg fik min egen lejlighed, og personalet her er rigtig gode til at hjælpe mig.

Det er lige meget hvad jeg har brug for hjælp til, så er der en af personalet, der kan støtte mig. Jeg har også fået en diagnose, og det har personalet også hjulpet med, ved at holde på, at lægerne skulle undersøge mig grundigt. Jeg er rigtig glad for at bo ved NBU, der er ikke stress og jag og jeg kan gøre tingene i mit eget tempo. Personalet er venlige og rare at snakke med om alt muligt. Her i NBU får jeg hjælp og støtte til alt, det jeg har behov for. Nu håber jeg snart at kunne flytte ud i en lejlighed i byen, men stadig med støtte fra mine kontaktpersoner fra Hanbohus.

Mine forældre kunne ikke så godt passe på mig, så derfor kom jeg til NBU.

Jeg ser ikke mine forældre så tit, men jeg er glad for at jeg har fået gode venner her hvor jeg bor.

Jeg er også glad for at jeg får lommepenge som jeg kan bruge til det jeg gerne vil have. Jeg har også mulighed for gå til sport i fritiden sammen med mine venner det er jeg rigtig glad for.

Jeg synes det er rart at der er forskellige fællesarrangementer men kunne godt tænke mig at vi prøver noget nyt.

For eksempel vil jeg gerne rejse.

Jeg synes det er rart at bo på NBU, personalet passer rigtig godt på mig og er der altid når jeg har brug for det.

Jeg er også glad for at have fået mit eget værelse hvor jeg selv bestemmer.

Jeg bor i et stort hus med en dejlig stor have, det betyder meget for mig at der er en god have.

Jeg kan godt lide at jeg går i skole og lærer noget, og har mange gode venner. Det kan også være svært fordi mine venner ikke altid forstår hvad jeg har af problemer. Men både mine venner og de voksne på skolen er gode til at hjælpe hvis jeg bliver ked af det.

Når jeg har fri leger jeg tit med mine venner og nogle gange besøger vi hinanden en hel weekend og det synes jeg er hyggeligt, jeg kan også dyrke sport i fritiden.

Jeg har boet i NBU i ca. 2 år. Jeg har gennem mit liv, boet en del forskellige steder, da jeg flyttede hjemmefra som 3årig, og allerede da havde været i aflastning. Da jeg boede hos min mor, var det svært for min mor at være mor for mig. Hun drak, jeg husker en gang som 5årig, hvor jeg sagde jeg var tørstig, og så tilbød hun mig øl.

Jeg kom i plejefamilie, og jeg husker jeg fik det rigtig svært med at være sammen med andre. Jeg ønskede kun at være for mig selv, og jeg afviste alle omkring mig.

Da jeg efter 2 andre anbringelser -i plejefamilie, på et center blev jeg indlagt, og fik en svær psykiatrisk diagnose. Jeg kom herefter til NBU. Det har været nogle lange seje år. Jeg har helt sikkert fået hjælp til, at forstå mig selv ift. min sygedom, man kan faktisk sige, at jeg har taget en uddannelse i mig selv.

Det har været en lang og hård kamp, men det har været fint nok at være her. Jeg skal være her lidt i nu. Jeg har stadig en del ting jeg skal lære, og kan godt se, at personalet hjælper mig.

Jeg elsker at bo på NBU.

Man er god til at hjælpe mig, og mange af mine ønsker og drømme går i opfyldelse her.

Det er hyggeligt at være sammen med de voksne, som er skøre men også gør, hvad de kan for, at man har det godt.

Det er dejligt, at jeg har frihed til at bestemme mange ting selv, jeg har for eksempel en isbjørn på værelset, som jeg er rigtig glad for.

De voksne her hjælper mig med, at jeg har det godt, og de forstår mig. Det er ikke altid at voksne har forstået mig, så det er dejligt at bo her på NBU.

Jeg havde det svært hjemme ved min far og kom derfor i plejefamilie.

Det var ikke særlig godt for mig at være i plejefamilie, dem jeg boede hos var meget gamle, og jeg synes ikke de forstod mig. Jeg havde det rigtig dårligt og klarede mig ikke ret godt i skolen. Jeg var også meget vred på min far og hans kæreste. Der blev besluttet, at jeg skulle bo på institution og Jeg kom her til NBU. Det var meget svært i starten, der var rigtig mange mennesker og det var jeg ikke vant til, så jeg var lidt angst for det i starten.

Jeg synes alting var surt i starten, og kunne ikke se nogen fremtid, det var som om fremtiden var sort. Jeg følte mig anderledes og blev mobbet i skolen med mit udseende og mit tøj. Der var mange gange, hvor jeg var ked af det og havde det rigtig svært, så det er rart at pædagogerne altid er i nærheden til at hjælpe mig og trøste mig.

Jeg har nu boet her på NBU i 4 år, og selv om starten var svær synes jeg, der er mange ting der er lykkedes for mig hen ad vejen. Pædagogerne har støttet mig og hjulpet mig, så jeg kom til at følge med i skolen. Jeg gik fra, at synes jeg ikke kunne finde ud af det, til at tro på at det kan jeg sagtens.

Jeg fik også lov til selv at styre mange daglige ting, og fik hjælp til at lave aftaler og holde styr på mine penge.

Nu skal jeg snart flytte i egen lejlighed, og det glæder jeg mig til, men har et stort ønske om, at jeg stadig kan få lidt hjælp fra de voksne, så jeg kommer godt videre.

Jeg håber også på at jeg kan fortsætte min uddannelse på teknisk skole.

Det har nogen gange været svært at bo på institution, men jeg tror ikke, jeg havde udviklet mig ligeså meget, hvis jeg ikke havde boet her på NBU.

Jeg har ikke boet længe på NBU, faktisk har jeg kun været her nogle uger. Det er blevet besluttet, at jeg har brug for at have voksne omkring mig, så jeg altid har nogle, jeg kan få støtte fra. Det er vigtigt for mig, at jeg har dette, så jeg kan udvikle mig i en positiv retning.

Jeg har oplevet, at jeg får lov til at lave tingene i det tempo jeg har brug for, og at de voksne er gode til at støtte mig, så tingene foregår på en måde, som jeg har brug for at de gør.

Det var ikke så rart at skulle flytte ind, jeg havde en masse spørgsmål om, hvad det var jeg kom til og mit hoved var fyldt til randen med tanker. Så det var rart, at personalet gav mig tid og plads til at få mange af spørgsmålene besvaret.

Indtil videre er det, som en almindelig hverdag at bo her, Jeg har selv ansvaret for en del ting, og resten hjælper de voksne mig med.

Jeg har ikke været her så længe, men jeg har været rundt og opleve byen både alene men også sammen med de voksne, og de andre der bor her. Ellers har jeg mit værelse, som jeg ligger og slapper af på nogle gange. Jeg ved også, at jeg kan lave en masse ting i min fritid. Der er for eksempel mulighed for at dyrke sport, eller jeg kan komme i fitness sammen med de andre der bor her.

Jeg vil rigtig gerne i gang med en uddannelse, måske på gymnasiet.

Selvom jeg ikke har boet her så længe, synes jeg det er rart at vi skal være så selvstændige som muligt, men at der også er støtte til det, vi ikke selv kan helt endnu.